Tekst: Nils Francke. Foto: Stig-Åke Jönsson.

Esben Juul Sørensen og Signe Stougaard Pedersen mener, at de er heldige at bo i et land, hvor de har fundet sig til rette og føler sig hjemme, nemlig Sverige. De kommer begge to fra Aalborg, hvor de mødte hinanden under uddannelsen til civilingeniører, og det var professionel interesse, der i første omgang trak Esben til Sverige.

- Da jeg var færdig med uddannelsen fik jeg et job hos Volvo i Göteborg, og der lærte jeg at holde af Sverige og af svenskerne. Jeg havde kolleger fra mange lande og jeg oplevede, at svenskerne er gode til at fremme et internationalt miljø. De er venlige og ligefremme, og det er noget jeg sætter pris på. Jeg havde det rigtigt godt i Göteborg, siger Esben.



Han understreger også, at til trods for det fokuserede professionelle miljø har svenskerne et stort socialt element på arbejdspladsen og en sikkerhed i jobbet, som vi ikke kender i Danmark. Der er lagt vægt på wellness, både fysisk og mentalt. Til gengæld shopper svenske medarbejdere ikke så meget rundt mellem forskellige jobs som danskerne.
Signe og Esben rejse frem og tilbage mellem Aalborg og Göteborg for at være sammen, men to år senere var Signe færdig med sin uddannelse, og hun fik sin første stilling i et rådgivende ingeniørfirma i København, og så var det på tide at træffe et valg. Esben fik næsten samtidig et jobtilbud, også i København, og så besluttede de sig for at flytte – dog ikke til København, men til Malmö.

I september 2006 købte de en lejlighed i Ön i Limhamn i den sydlige del af Malmö, og den 1. november flyttede de ind. I dag pendler de sammen over broen til deres arbejdspladser, der ligger tæt på hinanden i Københavns centrum.

- Broen var en forudsætning for at vi valgte at arbejde i København og bo i Limhamn. Og så de erfaringer nogle af vores bekendte havde fået ved at købe hus i Sverige. Det var sådan set aldrig planen, at vi skulle flytte til København, det har vi ikke haft behov for, siger Signe.

Det er stadig sådan lidt eksotisk at flytte til Sverige, men Signe har også fået et rigtigt positivt indtryk af svenskerne. Hun mener, at man selv skal gøre en indsats for at komme ind i samfundet. Både hun og Esben mener, at de er kommet over en væsentlig barriere ved at prøve at lære sig sproget, hvor Esben har et par års forspring. Til trods for sprogundervisningen bliver Signe straks genkendt som dansker, når hun prøver det nye sprog i praksis.

- Det er ikke noget man lige gør så hurtigt, men vi føler at vi har en forpligtelse til at integrere os, siger Signe.
I dag bruger de deres fritid i Sverige, det lokker ikke at køre til Danmark, når de pendler over broen hver dag. De er også glade for, at deres familier ikke har problemer med at tage det ekstra stykke vej for at besøge dem på den anden side af Øresund.

Signe og Esben holder begge meget af at bruge naturen, og mens Esben boede i Göteborg har de blandt andet været i skærgården, vandret på Högleden i Småland og været på skiferie.

- Det er utroligt vigtigt at nyde det, der er lige uden for døren. Vi har kørt ture i Skåne her i vinter, og vi har stadig meget at udforske, men vi holder også meget af at gå tur ved vandet lige her i Limhamn, hvor vi bor. Svenskerne er gode til at bevare kystlinien som offentligt område.

Svenskerne tænker sikkerhed med i alt, det er et trygt samfund. Den mangeårige socialdemokratiske arv fornægter sig ikke. Og Esben fremhæver tolerance, flygtningepolitik og evnen til at integrere fremmede i samfundet som mere i takt med deres egen indstilling, end den danske politik på området. Svenskerne har også debatteret de danske kravaller - Muhammedkrisen og Ungdomshuset på Jagtvej - ud fra vinklen om, hvorvidt de egentlig har ytringsfrihed i Sverige.

- Svenskerne vil gerne være bedst til alting, siger Esben og citerer med et glimt i øjet sætningen, der kan opsummere det - "I Danmark er man dansker, i Sverige er man bedst".