Barrierer
Antallet af svenske studerende i København er faldet i de senere år, hvilket blandt andet skyldes, at adgangen til de danske studier blev begrænset for svenske studerende.

Omregningen af det svenske karaktersystem med forskellige grader af ”godkendt” til det danske system er ændret, så det er blevet sværere for svenske studerende at komme ind på de danske videregående uddannelser.

Transporttiden og billetprisen er også barrierer for de unge, der lever af studiestøtte, og et pendlerkort til Øresundstoget er en stor post på deres budget.

En stor andel af de studerende anser også transporttidenfor at være en ulempe, hvis de skal pendle til et universitet på den anden side af Øresund. Det er især de danske studerende, der mener, at pris og tid er et problem. Derfor vil mange hellere bosætte sig i det land, hvor de har valgt en uddannelse, end de vil pendle over Øresund.

Det er blandt andet oplevelsen ved at studere i et andet land og lære en anden kultur at kende, som tiltrækker de unge. Men netop nabolandets status som udland i studiesammenhæng er også en hæmsko, fordi København, Roskilde, Lund og Malmö dermed konkurrerer om de studerendes interesse for studieophold i måske mere spændende lande som Frankrig og USA.
Små vandlækager i Øresunds-tunnelen er normale og ufarlige.
Hvad er egentlig forskellen på BroBizz og BroKort?
Hvordan kan jeg bruge min BroBizz fra Storebæltsbroen?
Finder du ikke svar på dine spørgsmål her på hjemmesiden?