Har du allerede en BroBizz?
Hvis du har en BroBizz fra Storebæltsbroen eller et andet betalingsanlæg med servicen EasyGo, kan du også bruge den på Øresundsbron. Du har to forskellige muligheder.
BroPas - hvis du kører ofte
Kører du over Øresundsbron mere end én gang om året, kan det betale sig at tegne en aftale. Med fritidsaftalen BroPas får du omkring 50 % rabat på dine ture over Øresundsbron. Du kan knytte din nuværende BroBizz til aftalen, så du slipper for at have flere apparater siddende i bilen. Læs mere om BroPas »
Sådan gør du: Bestil fritidsaftalen BroPas her på hjemmesiden. På bestillingens trin 2 vælger du muligheden "Jeg har allerede en BroBizz" og indtaster nummeret under stregkoden på din BroBizz.
EasyGo - hvis du kører sjældent
EasyGo er et samarbejde mellem betalingsanlæg i Danmark, Sverige og Norge. Med din BroBizz kan du køre gennem banerne med automatisk betaling, og på Øresundsbron får personbiler endda 5 % rabat i forhold til kontantprisen. Andre køretøjer betaler normal kontantpris. Læs mere om EasyGo »
Sådan gør du: Bare sæt din BroBizz i forruden og kør gennem Øresundsbrons grønne BroBizz-baner længst til venstre i betalingsanlægget. Betalingen trækkes på din sædvanlige konto/faktura.







