Af Lene Bidstrup

Flere måneder uden indkomst, flytning på hundredvis af kilometer og en endeløs kamp mod systemet. Det er nogle af de ting, som grænsependlerne kan komme ud for, hvis de bliver ledige efter at have pendlet fra Sverige til Danmark. Og en dansk fortolkning af en ny EU-regel vil gøre det endnu vanskeligere for pendlerne, hvis de bliver ledige.

Som reglerne er i øjeblikket, skal man som pendler betale til den danske a-kasse, så længe man arbejder i Danmark og bor i Sverige. Men så snart man bliver ledig, skal man over-føres til det svenske system og vil derfor få den svenske dagpengesats, der er lavere end i Danmark. Tidligere var der mulighed for at få dispensation for denne regel, men den mulighed er nu forsvundet, efter at den nye EU-regel trådte i kraft 1. maj.
At få dagpenge kan være en lang og hård kamp, når man er pendler, fortæller 40-årige Katrin Petersen og 53-årige Jens Kloster. De har begge boet i Sverige i en årrække, mens de har arbejdet i Danmark, indtil de en dag blev arbejdsløse.

Katrin Petersen havde læst til bibliotekar i Danmark, mens hun boede i Klagshamn. Da hun kunne fejre sin sidste eksamen, kunne hun samtidig se frem til et halvt år uden indkomst. Det er nemlig ikke muligt som nyuddannet at få dag-penge i Sverige.


– Jeg havde ikke helt grejet, at jeg faktisk slet ikke kunne få nogen penge, da jeg var færdig som studerende, fortæller Katrin Petersen, der dog klarede sig takket være en opsparing og kærestens indkomst.

I juli sidste år fik hun et vikariat som pædagog i Dragør, som løb indtil marts i år. Derefter begyndte hendes kvaler med dagpenge-systemet på ny.

– Det har været en meget sej procedure at søge om optagelse i den svenske a-kasse. Den svenske a-kasse har været meget langsom, og jeg har for eksempel skullet udfylde de samme papirer flere gange.

Der gik derfor to måneder, før Katrin Petersen kunne få dagpenge fra den svenske a-kasse udbetalt.

– Jeg fik selvfølgelig dagpengene med tilbagevirkende kraft, og det gør de i a-kassen også altid opmærksom på, når man rykker dem. Men min husleje er jo ikke med tilbagevirkende kraft, pointerer hun.
Jens Kloster har også oplevet det komplicerede og besværlige bureaukrati, der er for grænsependlere, som bliver ledige. Han har i mange år arbejdet som lærer i Nordsjælland, mens han boede i Helsingborg. Siden han blev ledig i august sidste år, har han kæmpet med den svenske a-kasse for at få den højeste sats, som han er berettiget til.

A-kassen stiller sig nemlig tvivlende over for, om Jens Kloster har været fuldgyldigt medlem af den danske a-kasse, indtil han blev ledig. På trods af at den danske a-kasse har bekræftet, at der ingen mistænkeligheder er ved Jens Klosters medlemskab, så er sagen endnu ikke afklaret.

– Da jeg blev ledig, fandt jeg ud af, at jeg skulle udfylde en bestemt blanket, og jeg fik at vide, at derfra skulle overflytningen til den svenske a-kasse gå rimelig gnidningsfrit. Men det gjorde den bare ikke, konstaterer Jens Kloster.

Han fik i seks måneder kun den laveste dagpengesats i Sverige, der er på cirka 380 SEK om dagen. Det svarer til omkring 4.300 DKK om måneden efter skat.

– Min økonomi tog voldsomt skade, og jeg kunne hurtigt se, at min opsparing ikke ville holde mange måneder, siger han.

Derfor sagde Jens Kloster i marts farvel til sin tilværelse i Øresundsregionen, da han fik et job i et callcenter i Dalsland, cirka 400 kilometer nord for Helsingborg.
Både Jens Kloster og Katrin Petersen mener, at det er uretfærdigt, at man som grænsependler skal igennem et så frustrerende forløb og i sidste ende kun få svenske dagpenge. Formanden for AK Samvirke, der er en sammenslutning af de danske a-kasser, giver dem ret. Han så gerne, at reglerne blev ændret, så man kan få dagpenge i det land, hvor man har arbejdet.

– Jeg mener, at det bør være underordnet, hvor man bor. Hvis man er beskæftiget i Danmark, man betaler skat i Danmark, og man betaler a-kassebidrag i Danmark, hvorfor i al verden skal man så ikke kunne få dagpenge i Danmark? spørger Morten Kaspersen, der også er formand for 3F.

I ØresundDirekt har Christer Olsson, der er repræsentant for Arbetsförmedlingen, fået mange spørgsmål fra pendlere, som er i tvivl om dagpengereglerne. Han fastslår, at det er vigtigt at oplyse danskere, som overvejer at flytte til Sverige, om, hvad det betyder for deres dagpengeret.

– Det sker, at danskere, der flytter til Sverige og fortsætter med at arbejde i Danmark, ikke er opmærksomme på reglerne. De tror ofte, at optagelsen i en svensk a-kasse sker automatisk, når de melder sig ledige, men det gør den ikke, siger han.

Hvis man bor i Sverige og arbejder i Danmark, skal man være medlem af en dansk a-kasse. Så snart man bliver ledig, skal man dog tilmelde sig den svenske arbejdsformidling og søge om optagelse i en svensk a-kasse. Herefter overgår man til det svenske dagpengesystem.

Tidligere var det muligt at søge dispensation for disse regler igennem Miethe-dommen, hvis man kunne påvise, at man havde større tilknytning til det danske arbejdsmarked end det svenske. På den måde kunne man blive tilmeldt som ledig i Danmark i stedet for i Sverige og dermed få dagpenge fra Danmark.

I maj 2010 trådte en ny EU-forordning i kraft, som gør det muligt for grænsependlere både at være tilmeldt som ledig i arbejdslandet og bopælslandet. Men det er stadig bopælslandet, som udbetaler dagpengene. Forordningen er i Danmark blevet tolket sådan, at alle ansøgninger om Miethe-status i fremtiden vil blive afvist, oplyser Arbejdsdirektoratet i Danmark.

• Bliver man ledig efter at have pendlet fra Sverige til Danmark, så skal man skifte a-kasse fra Danmark til Sverige, og man vil kun kunne få den svenske dagpengesats.
• Studerende, der bliver færdige med studierne i Danmark, mens de bor i Sverige, kan hverken få svenske eller danske dagpenge.
• Flytter man som ledig fra Danmark til Sverige, følger dagpengeretten ikke automatisk med.
• Arbejder man som tilkaldevikar på den anden side af Øresund, skal man være medlem af både en dansk og svensk a-kasse. Man kan dog få refunderet en del af kontingentet.

Det er en dårlig forretning for øresundspendlerne, at de skal være medlem af en dansk a-kasse, når de arbejder i Danmark, for priserne i henholdsvis Danmark og Sverige er voldsomt forskellige.

Ifølge AK Samvirke koster det i Danmark gennemsnitligt 399 DKK om måneden at være medlem af en a-kasse. I Sverige er prisen ifølge IAF, Inspektionen för Arbetslöshetsförsäkringen, i gennemsnit 284 SEK om måneden. Det er en forskel på 180 DKK om måneden. Eller 230 SEK.