Det er både danskere og svenskere på begge sider af sundet, som med den frihed, broen betyder, har taget skridt til at ændre deres dagligdag i en mere fordelagtig retning, set fra deres personlige synspunkt. De udnytter de nye rammer, hvor det ikke er vigtigt, hvilket sprog naboen eller kollegaen taler, men hvor nye omgivelser på jobbet eller i forbindelse med boligen kan være et ekstra incitament til at flytte eller søge nyt job på den anden side af sundet. De er drivkraften i udviklingen af Øresundsregionen.

Og de private initiativer har i høj grad afprøvet rammerne for den grænseoverskridende region. Det er sket i et omfang, så dansk og svensk lovgivning ofte har haft vanskeligt ved at følge med, for på nationalt plan er der ikke taget højde for omfanget af de planer og projekter, som borgere og erhvervsliv, har sat i gang på tværs af Øresund, og som har udfordret love og regler på eksempelvis skatte- og sundhedsområdet.

Broen har gjort det muligt for danskere at flytte til Skåne og bibeholde deres job på Sjælland. Det er især udviklingen i huspriserne på det danske marked sammenholdt med de lavere svenske huspriser, der har tiltrukket danskerne. I tilgift er dagligvarer, biler og andre leveomkostninger generelt lavere i Sverige. Altså er der mange penge at spare i hverdagen, når man får sin løn udbetalt i danske kroner, hvad langt de fleste danske tilflyttere til Skåne gør.

For danskere er det ikke længere usædvanligt at have svenske kolleger på arbejdspladsen eller at høre personalet tale svensk i de københavnske forretninger.

Befolkningsudviklingen i Øresundsregionen og de store forskelle på de to landes arbejdsmarkeder har gjort det til en oplagt mulighed for svenskere at tage et job på den danske side af Øresund. Hvor det danske arbejdsmarked frem til 2008 har haft voldsomt behov for arbejdskraft, har der været et overskud af arbejdskraft i Skåne, og svenskerne har kunnet se fordelene i at arbejde i København.

Især yngre og veluddannede svenskere er tiltrukket af de fordele, det danske arbejdsmarked har at byde på i form af højere løn og bedre karrieremuligheder. Det betyder mere for dem, end at de mister den større grad af sikkerhed i ansættelsen, som ellers er af stor betydning på det svenske arbejdsmarked.

Fordelene opvejer også ulemperne ved at skulle arbejde i et andet land, såsom længere rejsetid, større udgifter til transport og indviklede regler for skat, pension, a-kasse og barsel. De svenskere, der har taget springet til et dansk job, har i høj grad tilpasset sig det danske arbejdsmarked.

Antallet af danskere og svenskere, som pendler på Øresundsbron, er stigende, og pendlertrafikken over Øresundsbron er syvdoblet, siden broen åbnede i 2000.

Integrationen er altså godt i gang, mindre end ti år efter at broen blev taget i brug.