I stedet for den barriere Øresund var, før broen kom, er den fysiske bro blevet til en løftestang for nye tanker: Virksomheder kan udvide deres marked, arbejdstagere kan tage et job i nabolandet, man kan flytte til en ny hverdag på den anden side, studerende kan følge studier på flere universiteter, en dagsudflugt med familien kan nemt gå til nabolandet.

Det var også nogle af de visioner, der lå bag politikernes beslutning om at bygge Øresundsbron. Ud over at være et vigtigt led i den internationale nord-sydgående trafikkorridor var Øresundsbron fra et regionalt synspunkt tænkt som starten på en stærk, fælles region på tværs af Øresund med København og Malmö som centrum. En idé, som borgere og erhvervsliv – med lidt hjælp fra staten – skulle gøre til virkelighed og føre ud i livet.

Tusinder af danskere og svenskere har grebet chancen og har bygget deres hverdag på at kunne bruge Øresundsbron på en daglig basis. For erhvervslivet, universiteter og højskoler er Øresundsregionen en ramme, der giver nye muligheder og resultater. Regionen står i dag stærkt i skandinavisk og nordeuropæisk sammenhæng.

Set i større perspektiv er Øresundsbron også et vigtigt led i den nordeuropæiske infrastruktur. Jernbanen og motorvejen binder Skandinavien sammen med det europæiske kontinent, i dag via Storebæltsbroen, men fra 2018 via den nye bro over Femern Bælt. Til den tid skal broen forbinde Femern i Tyskland med Øresundsregionens sydligste del, Lolland. I det perspektiv hedder den fremtidige korridor København/Malmö-Hamborg.

Øresundsbron er hver dag rammen om 70.000 menneskers rejse mellem Danmark og Sverige i bil og tog. Det svarer til 25,7 millioner mennesker om året.