Dykkere inspicerer tunnelen udefra

Dykkerne fotograferer ikke kun tunnelelementerne, men også havbunden omkring dem. De flotte billeder viser tydeligt, at havbunden her tretten år efter det omfattende gravearbejde er genindtaget af en mangfoldighed af havplanter. Foto: Michael Palmgren/Sea-U
En gruppe dykkere er netop nu i gang med at inspicere tunnelens yderside, og havbunden mellem Kastrup og Peberholm. Det er en kompleks opgave, der foregår i et fantastisk og levende undervandslandskab.

Det er et fåtal, der får chancen for at se Øresundstunnelen udefra, 10 meter under overfladen ved Drogden. Men lige nu er en gruppe dykkere i gang med at inspicere tunnelelementerne udefra, og havbunden omkring dem.

– Det er en kompleks opgave, fortæller Lennart Hallberg fra Øresundsbron, projektleder på inspektionen.

– Tunnelelementerne er ikke helt nemme at komme til. De er jo dækket af sand, grus og sten, som skal graves eller suges væk. Desuden kan der være nogle stærke strømme i vandet mellem Kastrup og Peberholm, så når forholdene tillader det, dykker dykkerne fra tidlig morgen til sen aften.

Men besværet er nødvendigt. Dykkernes arbejde er vigtigt. Inspektionerne skal nemlig give et billede af tunnellens sundhedstilstand, særligt omkring samlingerne mellem elementerne.

Rustbeskyttelse på 10 meters dybde kræver lidt særligt udstyr. Foto: Øresundsbron
Strømførende katoder og anoder
Samlingerne mellem Øresundsbrons tyve tunnelelementer er beskyttet af kraftige stålkapper, hvor elementerne mødes. Stålkapperne beskytter betonen mod slitage og giver en stærk og stabil overflade. Mellem stålkapperne sidder tykke gummilister, som forhindrer havvandet i at trænge gennem samlingerne og ned i selve tunnellen.

– Øresundsbron skal holde i 100 år. Mindst. Så da man byggede Øresundsbron og tunnellen, tænkte man naturligvis på at beskytte anlægget mod luftens, vandets og tidens tand. Derfor er alle stålkapperne malet med tykke lag af beskyttende specialmaling, fortæller Lennart Hallberg.

En klat maling var dog ikke den eneste beskyttelse, man brugte, da Øresundsbron blev undfanget.

– På nogle af stålkapperne har man monteret såkaldte katoder eller anoder, der sender en svag strøm på omkring fem volt gennem metallet. De forhindrer rusten i at sætte sig på og tære sig gennem det, forklarer Lennart Hallberg.


Unikt havmiljø
Men det er ikke kun de tekniske dele af forbindelsen, som dykkerne kommer til at opleve. Tidligere har Fokus Øresund fortalt om de helt særlige muslingkolonier, der vokser på pylonerne. Ved Drogden finder man en lignende tilflytter. Havbunden er genskabt efter byggeriet af broen, og de sten og overflader, som tunnelelementerne udgør udadtil, er blevet indtaget af forskellige havplanter.

- Den brune alge Laminaria vokser her eksempelvis. Det er en spændende plante, som kan bruges til en række nyttige formål. Og så kan dem tilmed spises, fortæller Michael Palmgren fra Sea-U. 

Laminarians stilke anvendes inden for kirurgi, og fra brændte brune algers aske, kan man udvinde jod og gødning.


Øresundstunnelen
Tunnelen består af 20 tunnelelementer, og hvert element består af 8 segmenter.

Samlingerne mellem tunnelelementerne er konstant i bevægelse, da selv betonelementer udvider og trækker sig sammen i henholdsvis kulde og varme. Dette kan blandt andet medføre, at små mængder vand trænger igennem og kan ses i tunnelen. Det er helt normalt, og ganske ufarligt.

Læs mere om Øresundstunnelen