|
Billetsamarbejde mellem broer og færger
Pressemeddelelse fra Øresundsbron Øresundsbron har indgået aftale med Scandlines og Storebæltsbroen om salg af kombinationsbilletter for personbiler op til 6 meter og personbiler med campingvogn mellem Sverige og det øvrige Europa. Fra Sverige til det øvrige Europa Europabilletten kan købes hos Øresundsbron, enten i de bemandede baner i betalingsanlægget eller på www.oeresundsbron.com fra den 27. maj 2003. Billetten kan købes enten til kombinationen Øresundsbron – Rødby – Puttgarden eller Øresundsbron – Storebæltsbroen. I begge tilfælde sælges både enkelt- og returbilletter.Fra Europa til Sverige Scandlines vil i løbet af kort tid sælge en kombination fra Puttgarden over Øresundsbron. Billetten, der kommer til at hedde SchwedenDirekt kan købes i færgehavnen, via e-handel og via rejsebureauer i Tyskland.- Rejsemønsteret både i Sverige og Tyskland har traditionelt omfattet kombinationsbilletter til færgerne mellem Danmark og Tyskland og mellem Sverige og Danmark, og det er glædeligt, at samarbejdet nu også er udvidet til at omfatte Øresundsbron, siger Markedsdirektør Jacob Vestergaard, Øresundsbron. - Øresundsbrons åbning har betydet en større trafik på vores ruter mellem Danmark og Tyskland, og vi er derfor nu glade for, at vi kan tilbyde muligheden for en kombination med broen, siger kommerciel direktør Svend Jørgensen, Scandlines A/S. Det vil stadig være nødvendigt for kunderne, hvis de ønsker det, at foretage pladsreservationer til færgerne mellem Rødby og Puttgarden. Det kan ske ved henvendelse til Scandlines i Sverige eller Tyskland. Med venlig hilsen Øresundsbro Konsortiet |
