|
Weekendbillet giver næsten 30 procents rabat på Øresundsbron
Pressemeddelelse fra Øresundsbron Øresundsbron tilbyder nu personbilskunder næsten 30 pct. rabat på basisprisen i alle weekends frem til den 1. juni. Prisen for en tur- og returrejse er 325 kr. Basisprisen er 450 kr. - De kommende forårs weekends er jo den perfekte tid til gå på opdagelse i nabolandet enten på en- eller flerdagsture. Tilmed er flere af weekenderne forlængede, så der er ekstra fridage. Derfor synes vi, at det er en god idé at tilbyde rabatter til alle de, der endnu ikke er blevet faste kunder hos os, siger Øresundsbrons markedsdirektør Jacob Vestergaard. - Tag en prøvetur til Sverige og hvis oplevelsen frister til mere, så kan kunderne benytte vores aftaleprodukter med brobizz eller Flerturskort og komme endnu billigere over Øresund de næste gange. Weekendbilletten kan anvendes fra fredag kl. 15 til efterfølgende søndag kl. 24. I forbindelse med 1. maj, Store Bededag og Kristi Himmelfart er gyldighedstiden forlænget: Uge 17: Fredag 25/4 kl. 15 - søndag 27/4 kl. 24 Uge 18: Onsdag 30/4 kl. 15 - søndag 4/5 kl. 24 (Forlænget pga. 1. maj) Uge 19: Fredag 9/5 kl. 15 - søndag 11/5 kl. 24 Uge 20: Torsdag 15/5 kl. 15 - søndag 18/5 kl. 24 (Forlænget pga. St. Bededag) Uge 21: Fredag 23/5 kl. 15 - søndag 25/5 kl. 24 Uge 22: Onsdag 28/5 kl. 15 - søndag 1/6 kl. 24 (Forlænget pga. Kristi Himmelfart) Billetten gælder for personbiler op til 6 meter og sælges i de bemandede baner i betalingsanlægget. Mere information om weekendbilletten findes på Øresundsbrons hjemmeside www.oeresundsbron.com Med venlig hilsen Øresundsbro Konsortiet |
