Pressebesøg

Øresundsbron er først og fremmest en motorvej og en jernbane, og hensynet til trafikken har høj prioritet. Derfor har Øresundsbron begrænsede muligheder for at modtage besøg, og besøg af privatpersoner arrangeres slet ikke. Pressebesøg arrangeres af PR-afdelingen.
Det må du uden tilladelse
  • fotografere fra parkeringspladsen eller fodgængerarealet omkring kontorerne nord og syd for betalingsanlægget, så længe du ikke forhindrer andres adgang til området. Kontakt gerne PR-afdelingen, inden du kommer.
  • fotografere mens du kører over Øresundsbron, så længe du ikke standser og i øvrigt overholder færdselsloven. Husk at du kører på en motorvej.
Hvad kræver tilladelse eller ledsagelse?
  • adgang til betalingsanlægget, trafikcenteret eller øen Peberholm.
  • standsning på motorvejen eller nødsporet (tilladelse til dette gives kun undtagelsesvist).
Sådan får du tilladelse
  • kontakt PR-afdelingen på 33 41 61 16 eller presse@oresundsbron.com.
  • henvend dig i god tid - jo bedre tid, jo større chance for, at vi kan hjælpe.
  • besøg, fotografering eller optagelser hos tolden skal aftales med de danske eller svenske toldmyndigheder.