Sådan bruger du iTICKET

Log ind
  1. Gå ind på oresundsbron.com/iticket fra en computer med adgang til internettet.
  2. Udfyld feltet Username med dit kundenummer og feltet Password med din adgangskode.
  3. Tryk på knappen Login.
Oprette billetter
  1. Tryk på menupunktet Opret.
  2. Udfyld eventuelt et eller begge referencefelter, for eksempel med nummerplade, sagsnummer, kundenummer eller lignende. Du kan bruge både tal og bogstaver. Indholdet af referencefelterne fremgår af fakturaen.
  3. Vælg det ønskede antal iTICKETS i listen under feltet Antal.
  4. Tryk på knappen Opret.
Slette billetter
Ubrugte iTICKETS slettes automatisk efter 3 måneder. Ubrugte iTICKETS faktureres naturligvis ikke. Ønsker du selv at slette en iTICKET, gør du følgende:
  1. Tryk på menupunktet Slet.
  2. Marker den iTICKET, du ønsker at slette, ved at sætte flueben ud for den på listen
  3. Tryk på knappen Slet markeret.
Udskrive billetter
Nogle gange har man behov for at udskrive en iTICKET. Når du har oprettet din iTICKET, gør du følgende:
  1. Marker den iTICKET du ønsker at udskrive.
  2. Tryk på knappen Print.
  3. I det nye vindue markerer du den ønskede printer
  4. Tryk på knappen Print.
Sende sms
Du kan med fordel sende iTICKET nummeret med sms, hvis den ansatte eller kunden, som skal passere Øresundsbron, er ude af huset. Omkostningerne for at sende en sms betales af Øresundsbron.
  1. Tryk på ikonet med mobiltelefonen ud for det ønskede iTICKET nummer.
  2. Indtast modtagerens mobilnummer.
  3. Tryk på knappen Send.
Hjælp og vejledning
Du kan altid få vejledning i at bruge systemet ved at trykke på Hjælp øverst til højre. Kan du ikke komme ind på iTICKET systemet, kan du gøre følgende:
  1. Kontroller, at dit 12-cifrede kundenummer og din adgangskode er indtastet korrekt. Husk at systemet kender forskel på STORE og små bogstaver.
  2. Måske har nogen i firmaet ændret adgangskoden? Adgangskoden skal ændres ved første login og derefter hver tredje måned. Hvis firmaet har flere brugere af iTICKET systemet, er det en god idé at lade én person være ansvarlig for kundenummer og adgangskode.
  3. Er du sikker på, at brugernavnet og adgangskoden er indtastet korrekt, kan forklaringen være overbelastning eller opdateringer af systemet. Vent 10 minutter og prøv igen.
  4. Løser dette ikke dine problemer, er du velkommen til at kontakte Kundeservice Erhverv på telefon +45 70 23 90 40.
green button hover left green button hover right gray button hover left gray button hover right gray reverse button hover left gray reverse button hover right